FLF’s Generalforsamling den 13. marts 2013

Næsbylund

Indledning:

Det er blevet marts igen – tid til foreningens årlige generalforsamling med efterfølgende årsmøde.

Et år er gået, og der er tid til at gøre status.

Jeg takker for år 2012 og byder velkommen til et nyt og dugfriskt år, som jeg håber, bliver et foreningsår med fokus på fremgang og forandring.

Med fremgang mener jeg ikke kun fremgang i medlemstal men også fremgang i forhold til de magre år, som fængselsskolerne har oplevet. Hovedoverskrifterne i min formandsberetning for år 2013 bliver derfor ikke besparelser og indskrænkninger, men håb for fremtiden. Der er sat turbo på udvikling af fængselsskolerne, og vi skal med på den vogn.

FLF trænger til organisatorisk nytænkning for at bevare foreningens værdi og berettigelse. Der skal flere aktører på banen, og her tænker jeg på et øget samarbejde såvel med Direktorat som Hovedforening. Vi kan ikke længere betragte os som en særegen gruppe med særegne interesser i Kriminalforsorgen, men vi skal betragte os selv som en del af Kriminalforsorgen, der bidrager til samarbejdet med vores personlige og faglige kompetencer.

Det er vigtigt at budskabet om, at vi gør en forskel, og at FLF arbejder for fængselsskolernes berettigelse og værdi ikke kun er i ord, men også i handling.

Satspuljen

Vi har i årevis slået højlydt på tromme for, at indsattes ret til undervisning og uddannelse kom på den politiske dagsorden – og med sidste års satspuljeforlig bliver der nu endelig mulighed for, at undervisning og uddannelse får den længe ventede vitaminindsprøjtning, der forhåbentligt vil betyde en permanent opgradering af hele undervisningsområdet i Kriminalforsorgen. Selvom det er satspuljepenge, er der jo tale om en fast blivende bevilling – og ikke en almindelig driftsbevilling, som deles ud til fængslerne og dermed underlagt den enkelte fængselsinspektørs gode vilje og intention.

Lad os skrue tiden lidt tilbage. Da man i 1999 vedtog en ny ledelsesstruktur, udlagde man dengang en række tidligere centrale kompetencer til det lokale niveau og da vi gik ind i det nye årtusinde havde fængslerne ret vide økonomiske, personalemæssige og fangejuridiske beføjelser, hvilket sidenhen har udfordret Kriminalforsorgens sammenhængskraft. Det har udfordret hvordan, hvornår og hvor meget bestemmer Direktoratet over fængslerne.

Det kan lyde abstrakt, men bliver ganske konkret, når fængslerne eksempelvis ikke genbesætter en beskæftigelseslederstilling, nedlægger en u-leder- eller lærerstilling, nedlægger kreative fag, ser stort på studievejledningen og lader lærergruppen være lederløs i kortere eller længere, ja måske endda i årelange perioder.

Lærerne i Kriminalforsorgen har alt for længe stået alene med undervisningsopgaven, og de har også måtte tåle en vis kritik, når det bl.a. kommer til forberedelsestiden. Det kan godt være, at vi måske på et tidspunkt skal undervise en ½ eller hel time mere om ugen, men det flytter ikke ved, at det egentlige problem er, at lærerne mange steder har stået hel uden ledelse eller nogen steder inkompetent ledelse.

Det må være slut nu.

Derfor er vi rigtig tilfredse med, at denne satspuljebevilling er styret af Direktoratet – og stod det til os, var al undervisning og uddannelse i et ikke uvæsentligt omfang styret af et centralt normativ.

Straffuldbyrdelseskontoret har naturligvis vores fulde støtte til at fastholde en overordnet central styring af de nye midler – og der er fra FLF’s side 100 % opbakning til, at denne satsning, vi står overfor skal blive en succes.

Kriminalforsorgens tidligere direktør William Rentzmann sagde engang fra talerstolen på en konference, at undervisning og uddannelse ikke var et specielt resocialiserende redskab. Vi var mildest talt målløse, og vi har siden insisteret på, og gentaget igen og igen til alle, der har villet lytte på os, at undervisning ikke bare er noget man har i fængslerne. Det er nok noget nær det mest virksomme og recidivhæmmende værktøj, som vi har. Undervisning og uddannelse bidrager ikke kun til, at de indsatte får nye indsigter og kompetencer, og dermed bedre kort på hånden til et liv uden kriminalitet. Uddannelse og undervisning knækker også kurven, når det handler om, at løsladte ikke skal hænge fast i at leve af kontanthjælp og sociale pensioner for altid.

I dag er lærernes anseelse i Kriminalforsorgen stigende, og det gør vi bl.a. ved at gøre satspuljen til en succes.

Der er afsat 122 mio. kr. over satspuljen de kommende 4 år til styrkelse af uddannelsesindsatsen i Kriminalforsorgen.

Tildelingen er permanent – når de 4 år er gået, vil området fortsat tildeles ca. 40 mio. kr. om året.

Indsatsen retter sig primært mod indsatte med manglende basale færdigheder inden for læsning, skrivning og regning, indsatte med lyst og interesse for at få en adgangsgivende eksamen og indsatte, der ønsker en erhvervsuddannelse. I denne forbindelse udvides også mulighederne for at få vejledning og kompetenceafklaring.

De indsattes egne kvalifikationer og kompetencer er vigtige elementer, men derudover er de indsattes læring og ikke mindst motivation til læring afhængig af opbakning fra både medindsatte og ansatte. Det er afgørende, at uddannelse og læring generelt omtales positivt. Positiv særbehandling i forhold til beskæftigelsesvederlag for de indsatte, der arbejder målrettet for at forbedre deres skole/uddannelsesniveau, deltager i programvirksomhed og dermed arbejder målrettet for at reducere risikoen for tilbagefald til kriminalitet vil derfor igen blive et tema, som FLF vil sætte på dagsordenen.

Lige muligheder skaber ikke altid ligestilling.

Vi anbefaler en bedre honorering for ovenstående aktiviteter end for deltagelse i almindelig arbejdstræning.

Der skal således også være et økonomisk incitament for aktiv, engageret og motiveret deltagelse i undervisning, der medvirker til, at de indsatte efter endt afsoning har et solidt fagligt, personligt og socialt grundlag for et fremtidigt liv uden kriminalitet.

Repræsentanter fra Straffuldbyrdelseskontoret har afsluttet første besøgsrunde til samtlige fængsler. På disse besøg blev de enkelte fængslers ønsker og behov i forhold til en fremtidig indsats.

Alle institutioner hat fået tildelt midler og kan nu gå i gang med at slå stillinger op og lærerne kan melde sig til videregående uddannelser inden for FVU og vejledning.

Min bekymring er imidlertid, at satspuljen nogle steder bruges til at erstatte lærere, der går på pension eller har søgt og fået andet arbejde. Mange fængsler har jo røde tal på bundlinjen og forsøger via satspuljemidlerne at formindske driftsunderskuddet.

Jeg har talt med Straffuldbyrdelseskontoret, og de vil naturligvis holde øje med dette. Satspuljen skal jo styrke området.

Vejlednings- og kompetenceindsatsen skal styrkes. NCK (Nationalt Center for Kompetenceafklaring) har besøgt 6 fængsler og 3 arresthuse for at kortlægge området. Kortlægningen skal munde ud i en rapport, der endnu ikke er færdiggjort, men jeg håber på, at SFK kan løfte sløret i morgen.

Der er ikke alt ved satspuljebevilligen, som vi er lige begejstrede for. Der skal nu bruges energi og penge på private aktører på arresthusområdet. Arresthusene i Viborg, Kolding, Hobro, Svendborg, Køge og Maribo skal deltage i et forsøg med import af undervisning.

Projektets indsatsområder er:

  • Tilbud om vejlednings- og kompetenceafklaringstilbud for alle afsonere med reststraf over 2 måneder
  • Tilbud om FVU undervisning til alle indsatte
  • Tilbud om eksamensrelevante AVU fag til afsonere
  • Flere og bedre muligheder for erhvervsuddannelse i fængslerne
  • Kompetenceudvikling af lærerne
  • Afvikling af forsøg med import til udvalgte arresthuse

Dette årsmøde har naturligvis fokus på strategi og implementering, og vi har, som I kan se af programmet afsat torsdag eftermiddag til denne drøftelse, hvor vi har inviteret nøglepersoner fra Straffuldbyrdelseskontoret.

Herudover har jeg et stort ønske om at indlede et samarbejde med SFK således, at vi i fællesskab kan arrangere temadage og netværkstræf. Jeg ved jo, hvad der foregår, hvorimod SFK er længere væk fra virkeligheden.

Vi har som forening ligeledes et stort ønske om, at tilbuddene om undervisning, vejledning og udslusning og beskæftigelse i mere traditionel forstand udvides og nytænkes, og dette kunne jeg godt tænke mig, at vi drøfter i morgen

Særligt har vi brug for seriøse tiltag omkring motivation således, at de indsatte inspireres til at anvende deres tid i fængsel fornuftigt.

IT kompetenceudvikling for lærerne.

Godteposen er ikke tømt endnu. University College Lillebælt har fået opgaven at udvikle og gennemføre et kompetenceudviklingsforløb i pædagogisk it for alle lærere i Kriminalforsorgen, og i løbet af september 2013 – december 2014 vil samtlige lærere gennemgå kompetenceudviklingsforløbet.

Aftale om Kriminalforsorgens økonomi i 2013 - 2016

Som ansatte i Kriminalforsorgen ved alle, at vores overordnede økonomi er styret af flerårsaftaler dvs. økonomiske aftaler, hvor vi ikke skal have nyt budget hvert år, men har en økonomisk ramme, der løber over flere år. Det er ganske praktisk, for så kan Kriminalforsorgen også planlægge initiativer og udviklingstiltag, der løber over en længere periode.

Forud for aftalefornyelserne er det desværre fast kutyme, at Finansministeriet ansætter et konsulentfirma til at finde besparelser. Denne gang er ingen udtagelse. DeLoitte fik opgaven. Rapporten er på ingen måder sjov læsning.

Der skal spares mange penge i Kriminalforsorgen de kommende år. Effektiviseringssekretariatet har identificeret et potentiale på mellem 156 – 280 millioner kroner.

Der har været nedsat arbejdsgrupper, der skal komme med besparelsesforslag til bl.a. følgende områder:

Kapacitetsudnyttelse herunder fremrykninger af løsladelser og brug af fodlænker
Vagtplanlægning og bemanding herunder bemanding og øget fokus på sygefravær
Indkøb herunder oprettelse af en central indkøbsfunktion
Reorganisering herunder administrativ reorganisering af fængsler og pensioner: et regionsfængsel som de øvrige fængsler, arresthuse og pensioner i området lægges ind under.

Al offentlig virksomhed skal jo spare i denne tid og de kommende år, men heldigvis er satspuljepengene øremærkede og på den måde urørlige.

Regeringen er sammen med de øvrige partier undtagen Venstre og Dansk Folkeparti blevet enige om en aftale, som i hovedtræk betyder:

  • Færre gengangere og dermed færre ofre
  • Konsekvens og en hjælpende hånd
  • Fokus på både sikkerhed og effektiv resocialisering
  • Ny retning og helhedsorientering

Aftalen sikrer dermed et markant løft i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, og det understreges endnu en gang, at uddannelse og jobtræning skal prioriteres frem for produktion på værkstederne.

Flere projekter er i denne forbindelse allerede under forberedelse. Det drejer sig om:

Eksterne samarbejdspartnere, bl.a. VUC, i forhold til Sk- nettet.
Intern fjernundervisning med mulighed for at trække på andre kollegers kompetencer.
Uddannelsesafdelinger i lighed med de eksisterende behandlingsafdelinger.
Modtagelsesafsnit med henblik på at ensrette modtagelsen samt muligheden for at indlede screeninger.

Arbejdsmarkedsparathed retter sig mod værksteder og værkmestre. Værkmestrenes tilgang til de indsatte skal systematiseres og legitimeres.

Nyborgmøderne

Jeg plejer om efteråret at glæde mig til at mødes med repræsentanter fra lærergruppen på Cafe Rembrandt i Nyborg, og det store fremmøde viser et behov og en glæde ved at samles for at blive fagligt opdateret og udveksle erfaringer om stort og småt på tværs af fængselsskolerne. Vi besluttede imidlertid, at Nyborgmøderne af økonomiske årsager kun afholdes hvert andet år, da vi ønskede at bevare årsmødet i sin nuværende form.

Vi samledes i november 2012 og temaet var naturligvis satspuljen.

”Fokus på fremtid og sammenhold”.

FLF skal være en interesseorganisation med fokus på den vedtagne strategiplan, at der udarbejdes en overordnet vision og målsætning for fængselsundervisningen i Danmark, hvilket vil bidrage til en yderligere kvalificering og ensartethed af den særegne pædagogiske opgave, det er at undervise indsatte. Ligeledes vil Kriminalforsorgen kunne målstyre på området, sætte nye kvalitetsmål og standarder, således at fængselsundervisningen kontinuerligt udvikles og skaber flere resultater i form af, at flere indsatte er beskæftiget i undervisningsmiljøet, og fornuftigt bruger afsoningstiden på at udvikle faglige men så sandelig også sociale, menneskelige og kreative kompetencer. Fagrækken skal udvides, og ikke kun indeholde de grundlæggende fag, men de indsatte skal også tilbydes en vifte af kreative udfoldelser.

Som grupperepræsentant og medlem af Hovedbestyrelsen i KFF og som lærernes formand i Direktoratet har jeg og vil til stadighed argumentere for disse standpunkter – og jeg bliver hørt!!

Dette skal de nye lærere, der tøver med indmeldelse, vide.

FLF skal til stadighed arbejde for sammenhold og modarbejde fraktioner i lærergruppen, og jeg håber, at den kommende bestyrelse aktivt vil gå ind i arbejdet for at bevare det sammenhold, som FLF har været præget nu i flere år. Kun sammen står vi stærkt.

Afsluttende vil jeg rette en stor tak til Fængselslærerforeningens medlemmer tak for den venlighed og velvillighed, jeg altid har mødt i mit samarbejde med jer.

Hermed overgiver jeg beretningen til forsamlingen.